Målet med Lund Fysioterapi & Massage er at skabe en klinik, hvor der kan tilbydes behandling af højeste kvalitet. Denne kvalitet skal opnås gennem en høj faglig standard og de rammer der er sat for klinikken, der blandt andet er fordelagtige åbningstider og længere behandlingstid.
Det er enormt vigtigt for et vellykket behandlingsforløb, at klienten kan få en konsultation når behovet er der, og lige så vigtigt er det, at klienten modtager opfølgende behandling på det fagligt rigtige tidspunkt.
Behandlingstiden er ligeledes helt afgørende.
Det er vigtigt, at der er sat god tid af pr. behandling, så klienten kan vejledes på rette vis og terapeuten har tilstrækkeligt med tid til en grundig behandling.
Det skal selvfølgelig også nævnes, at i Lund Fysioterapi & Massage arbejdes der efter en manuel tilgang. Det betyder, at uanset hvilken problematik klienten kommer med, så vil behandling på briksen altid være en del af forløbet.
Du vil altså ikke møde en fysioterapeut, der giver dig en A4-side med øvelser. Tværtimod vil det som oftest være manuel behandling, der er den primære del af et forløb.
© 2024 Lund Fysioterapi & Massage – Designet af Aveo web&marketing